Årets sats for Martin Olsen på de store rogn tunge suder blev noget tidligere i år end planlagt på grund af den stærke varme vi har for tiden.

Søen i Sverige skulle igen have en chance for at levere en 4+ suder. Vel ankommet til søen først på eftermiddagen, kunne det hurtigt konstateres at noget ikke var som det plejede! Noget højere vandstand, pladser der var groet helt til, ingen tegn på sudere hen under aftenen.

3 feedere blev dog lagt ud på tidligere spots som de andre år har leveret flere fine sudere. Omkring midnat kom første hug og en fantastisk fight på JRC COCOON 2G stangen resulterede i hvad der lignede en suder på den rigtige side af 4+ og i momentet hvor man står og betragter den fine fisk i nettet flyver linen af det nye JRC DRFS 8000 hjul på den anden stang!

Efter en igen vanvittig fight kunne samme net ligges under hvad der lignede en endnu større fisk. Efter et par hurtigt ture på vægten kunne et “næsten” dobbelt hug vise at der her var tale om to kæmpe sudere på henholdsvis 4230 gr & 4150 gr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *