Mørrum leverede lakselykke
Irena Mathiasen har været en smuttur til Mörrumsåen ved det private ABU-stræk, og vi har modtaget en beretning fra hende om weekendens fiskeri.
Der er noget ganske særligt ved Mörrum i September fortæller Irena.
“Jeg har kun en enkelt gang før besøgt disse stræk, men den gang var jeg heldig at fange min første laks på fluen. Det er 2 år siden, men minderne om den kølige September luft, de orange blande som begynder at pryde de grønne træer, og det rolige fiskeri stod stadig klar i min erindring da vi krydsede grænsen til Sverige.
Jeg havde høje forventninger til denne tur. Ikke så meget til fiskeriet – vandstanden var ikke just noget at råbe hurra for. Til gengæld var der lovet godt selskab, fint vejr og på weekendens menu stod der nok mere hygge end fiske-fight. Men sådan nogle ture er bestemt også kærkomne”.
Men Irena tog fejl….
“Fiskeriet begyndte tidligt lørdag morgen. Der gik ikke ret meget mere end 10 minutter før noget tog min flue uden i strømmen. Der var ikke meget hverken tyngde eller særlig meget fight i den, og da den kom tæt på land kunne vi da også se nogle store skæl. En pæn døbel havde taget min sorte flue, og et kryds kunne derfor sættes ved denne nye art. Jovist, det er da altid sjoveste at fange den art man målrettet fisker efter – men jeg blev utrolig glad for den smukke fisk! Den seje stormundede fisk der ligner en krydsning imellem en rimte og en græskarpe, var en kæmpe bonus. Efter et hurtigt billede røg fisken tilbage til strømmen og fiskeriet efter ’den rigtige fisk’ – laksen – kunne forsætte”.
Klokken nåede ikke engang at ramme 09 før Irena kunne sende et kort og klart ”JAH!” op langs elven.
“Den sejeste lille mørke han-fisk med den fineste kæbekrog, havde hapset min flue og heldigvis var mit råb højt nok til at sende min kæreste ud på en lille løbetur, så han kunne lande den. Oplevelser som disse er fantastiske at kunne dele!
Måske bliver de endnu vigtigere når man netop ikke forventer at fange noget overhovedet.
Efter at have sendt den lille gut tilbage mod gydepladserne, føltes det som om mine skuldre faldt 10 centimer. Uanset hvordan resten af turen ville gå, havde jeg fanget mere end jeg havde turde håbe på”.
“Jeg var et stort smil og på resten af strækket gik jeg bare og hang ud og snakkede med Jacob imens han fiskede. Vi kørte retur til hytten for at spise frokost, og lad os bare sige at håneretten var på min side rundt om bordet”.
Irena og Jacob fiskede et stræk mere men det bedste de fik fat på resten af aftenen, var et par pizzaer til aftensmaden.
“Søndag startede på den smukkeste måde. Disen lå som et blødt tæppe over vandet og solen kæmpede for at få magt over verdenen. Jeg havde dagen forinden forsøgt at få fat på min veninde Gitte, som jeg tænkte måske fiskede i Mörrum denne weekend. Der tikkede pludselig en besked ind fra hende, for hun havde jo set fangstrapporten og hun forstod pludselig hvorfor jeg havde forsøgt at få fat i hende. Hun kom ned til strækket hvor vi var, og holdt mig med selskab imens jeg fiskede. Jacob kom ned til os, og bedst som vi går og snakker er der pludselig en fisk der tager min flue. Det går hurtigt op for os at det er en laks! En lille fætter som dagen før, men ikke desto mindre en laks. Et hurtigt billede senere og igen kunne jeg sætte en af Mörrums skønheder tilbage til sit rette element, med en kæmpe følelse af taknemmelighed og glæde der boblede i mig”.
“Smilet på mine læber går nærmest stadig op til begge ører, og jeg er sikker på det bliver siddende de næste mange måneder. Oplevelser som disse er det reneste guld for sjælen, og mine mentale batterier er fuld oplandet efter denne smukke tur”.
Irena slutter med at skrive at hun ville ønske resten af holdet også havde haft held med fiskeriet.
Men hvis kun én person skulle fange laks hele weekenden, så mener Irena at det altså er helt okay at det var den eneste pige på holdet der triumferede.
Irena skriver at hun fiskede med en Hardy Demon 11’9 #7/8 og et Hardy Ultradisc 8000 .
