5 fede nyheder: PowerBait Twist
Amerikanske Berkley, der tidligere på året introducerede en ny række nye ”frugt-varianter” til det omfattende sortiment af verdens mest populære Put & Take-agn, nemlig Berkley Powerbait, har netop tilføjet yderligere 5 spændende og iøjnefaldende nyheder.
De 5 nye varianter er alle såkaldte Twist-farver, der kombinerer en række effektive og populære farver i en ”spiral”, og tusindvis af P&T-lystfiskere verden over har allerede set effekten af at kombinere kontrastfarver i deres agn. Med disse nye Powerbait-varianter er det nu blevet meget lettere at skabe den uhyre effektive Twist-effekt, som ofte er en hug-udløsende faktor i P&T-vandende.
De fem nye varianter er:
POWERBAIT DIZZY DUCK
POWERBAIT TWISTY TURTLE
POWERBAIT PINK PANDA
POWERBAIT FUNKY FLAMINGO
POWERBAIT POLAR BEAR
Alle 5 varianter indeholder naturligvis stadig den samme unikke Powerbait-formel, der gør Berkley PowerBait uimodståelig for fiskene, og som gang på gang har vist sig alle andre naturlige såvel som kunstige agn overlegne.
Berkley PowerBait er nem at anvende for både børn og voksne, og agnen kan formes efter behov og temperament. Samtidig kan Berkley PowerBait fiskes både stationært på bunden eller aktivt efter et bombardaflåd, og giver dermed mulighed for et yderst varieret fiskeri.