Berkley Urbn Stash Pole netskaft og Pandenet

Berkley har lanceret en serie målrettet mod streetfishing og fiskeri i byerne, kaldet “Berkley Urbn”.
Serien er en storstilet satsning og indeholder derfor en stribe produkter såsom tasker, net, endegrej, stangtasker, beklædning og meget mere fremstillet med det urbane fiskeri for øje.

Et af de produkter der virkelig rammer direkte ned det danske fiskeri er Berkley Urbn Stash Pole netskaft og et tilhørende net som er en kombination der er som skabt til mobilt lystfiskeri på de danske havne og moler hvor der ofte er langt ned til vandspejlet.
Sættet hjælper virkelig lystfiskeren til at få landet sin fangst sikkert og uden behov for at skulle at kravle rundt på havnesider og molehoveder for at lande fisken og dermed sætte den personlige sikkerhed på spil.

Netskaftet føres i 2,8 og 4,0 meter og især sidstnævnte har vist sig at være det helt rigtige værktøj til havnefiskeriet da man med nettet monteret får en rækkevidde på mere end 4 meter hvilket er tilstrækkeligt til at nå vandet på stort set alle fiskepladser i de danske havne.

For at konsolidere sættes egenskaber og egnethed blev det besluttet at lade Raymond Holm teste sættet over en længere periode og man må sige at forventninger er indfriet til fulde!
Raymond Holm er en dygtig lystfisker med mange års erfaring på bagen. Dertil kender mange ham som skaberen af en lang række spændende undervandsvideoer under youtube profilen “Bad One Production”.
Raymon bruger mange timer på fiskeri i blandt andet Københavns havn og fiskeriet og timevis af undervandsoptagelser af fisk og deres færden har givet ham en unik fordel når det kommer til at lokke torsk og havørreder op af havnene i landets hovedstad.
Raymond har virkelig taget Berkley Urbn Stash Pole netskaft og Pandenet til sig og betragter det idag som uundværligt til hans fiskeri hvor der ofte er langt ned til vandspejlet.

Overalt hvor Raymond fisker har både net og skaft fået mange beundrende blikke og endnu flere spørgsmål er blevet stillet. Interessen har ganske enkelt været stor. Andre lystfiskere har virkelig kunne se hvor praktisk sættet er og hvor fremragende det løser opgaven.
Raymond har på bedste vis dokumenteret brugen af net og skaft og hvor velegnet til opgaven det er, i en stribe videoer som er publiceret på Youtube:


De tre videoer illustrerer på bedste vis skaftet og nettets berettigelse når der er langt ned til vandspejlet. Sikker landing af fisken og sikker landing for lystfiskeren der ikke skal risikere sit helbred for at lande fisken.

Raymond udtaler;
Mit nye teleskop havne net fra Berkley, giver mig en sikkerhed og lethed i landing af fisk i havneområder.
Let at transportere, stærkt i brug og med gummibelægning til at beskytte fisk der skal genudsættes..


Naturligvis er både net og skaft så alsidigt at sættet også kan bruges i adskillige andre situationer og på en lang række lokationer og uanset om man er til put and take, aborrefisker eller medefiskeri vil sættet være en god hjælp.
Udover sættes rækkevidde fortjener disse egenskaber også at blive fremhævet.

NETSKAFTET

* Netskaftet er teleskopisk og fylder blot 60cm pakket sammen.
* Skaftet er udført i kulfiber for at holde vægten ned
* Skaftet er udstyret med en bælte klip så det kan sidde sikkert på vesten eller tasken

NETTET

* Maskerne er gummibelagt for skånsom landing og håndtering af fisk
* God dybde så den landede fisk ligger sikkert
* Hurtigttørrende og lugtfri netmasker

Berkley Urbn gummibelagt net der passer perfekt sammen med det teleskopiske netskaft!


Både Berkley Urbn Stash Pole netskaft og Pandenet er nu at finde hos grejhandlerne..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *