Berkley Area Game spoons
Berkley Area Game Spoons – blink der kan forbedre dine chancer i put and take søen!
Berkley har udviklet en serie af mikroblink dedikeret til put and take fiskeri. En velassorteret serie af lette blink der virkelig giver mulighed for at finde et design og en farve til alle situationer!
Serien består af fem forskellige designs som hver især har deres unikke udtryk og egenskaber og alle som én kan de være en udslagsgivende fordel ved put and take vandet.
Roru:
Roru er manges personlige Put & Take favorit blandt Area Game serien. Blinkets brede bæreflade gør, at blinket har en perfekt gang selv ved meget langsom indspinning, og jo lettere blinket er, jo mere livlig er gangen. I den kolde årstid hvor langsom indspinning tit er nødvendig kan man få Roru til, nærmest at kravle langsomt hen over bunden.
Masu:
Masu er lidt, som et blink, der er vendt forkert – det har den brede bæreflade forrest. Det giver blinket en meget ustabil gang, hvilket gør blinket ekstremt lokkende, sitrende og med en kæntrende gang. Et blink, der ofte kan være udslagsgivende når fiskene skal provokeres lidt ekstra for at hugge. Gangen uforudsigelig og det gælder alle hastigheder, så det er virkelig en spændende agn.
Sukoshi:
Sukoshi er et mere langstrakt og langt kastende blink. Blinkets smalle profil, betyder at det går meget fiskelignende i vandet og ruller til siderne i spinstop, hvilket virkelig er en dræber, når følgende fisk kun puffer til blinket. Blinket er desuden velegnet til fiskeri i dybe kolde søer, hvor det nemmere kan holdes nær bunden og ved langsom indspinning nærmest kan spinnes sidelæns ind.
Chisai:
Chisai er nærmest facetformet henover ryggen, hvilket gør, at det har en god bæreevne selv ved langsom indspinning. Blinket går ret ustabilt og nærmest sitrer i vandet, hvilket ofte giver aggressive hug.
Kogarana:
Kogarana er en lidt smallere udgave af Roru. Det går fortsat aldeles fantastisk og har en stabil, vuggende gang i vandet. Kogarana er lidt bedre kastende i vind end Roru, og nemmere at få længere ned i vandsøjlen, da det nemmere kæntrer ved spin-stop.
Blinkene leveres med en superskarp enkeltkrog i fin wire , samt ekstrakrog. Krogen har en super god krogningsevne og spolerer på ingen måde blinkenes delikate gang. De fine enkeltkroge kan i tilfælde med hårde fights med store fisk komme til kort og her anbefaler Nap & Nyt at krogene udskiftes til Berkley Fusion19 trekroge str 10 som kroger mindst ligeså godt som enkeltkrogen, holder til de værste bataljer og har kun en minimal påvirkning af blinkets gang.
Blinkene fiskes bedst med tynd line, hvad enten der benyttes superline, monofil nylonline eller flourcarbon line. Blinkene yder sit bedste hvis de monteres på linen med en Berkley Fusion19 Finesse Snap som er en god lille hægte som tillader blinket at arbejde frit.
Tips & Tricks fra Berkley pro fiskerne…
Berkley Pro fisker Frank Næsager Sjøgreen har fisket utallige timer med Berkleys Area Game spoons og giver herunder følgende tips til farvevalg:
I det sene efterår, vinter og tidlige forår, arbejder jeg ofte med farverne pink/gul, hvid med pink spray og skriggrøn. Det er som om fiskene, reagerer mere aggressivt på disse farver i den kolde årstid.
I det senere forår, er det stadig pink/gul der scorer højt, men også grøn, sort og brunlige blink der fanger og Frank formoder, at det kan skyldes at haletudser og igler bliver en del af fiskenes menukort på denne årstid.
I klart vand og om sommeren, kan blanke, brune, hvide eller sorte blink overraske, men det er altid en god ide at variere, da der er enkelte dage, hvor en bestemt farve kan gøre en kolossal forskel!
Frank har sin egen Youtube kanal “Frankfisker” hvor der allerede ligger flere videoer med Berkley Area Game spoons i hovedrollen.
Berkley Pro fisker Dennis Ehrlich Folkersen har ligesom Frank også brugt utallige timer med blinkene og gjort sig sine erfaringer med blinkene. Dennis klare favorit er Sukoshi i pink/gul. Den er altid til at få respons på fortæller Dennis. Farven er derudover klart den farve der fungerer bedst når Dennis jagter de, til tider, svære special ørreder.
Den smalle form betyder at Sukoshi synker en smule hurtigere end mange andre mikro blink
Berkley Area Game spoons findes i et væld af farver og designs og lystfiskeren vil således altid vil kunne finde et blink til lejligheden.
For at lette valget for lystfiskeren og forbedre fangstchancerne med flere farver og design har Berkley valgt at sammensætte 5-pack sortimenter med enten 5 varianter af samme design i forskellige farver eller et 5-pack sortiment med en af hver af de 5 design. Enkelt og nemt!
Gå på jagt efter Berkley Area Game spoons i din lokale grejbutik. Du vil ikke blive skuffet!