Berkley Phazer Pro-III
Berkley Phazer Pro III-serien er en helt ny ”face-liftet” udgave af Berkleys populære Berkley Phazer-serie, der har været kendt og elsket verden over i en lang årrække, og ligesom sine forgængere er der her tale om en rigtig ”value-for-money”-stang.
Berkley Phazer Pro III er fremstillet i stærk 24T-kulfiber, der sikrer en lav vægt og som samtidig giver en god føling med både agn og fisk. Stængerne i serien er alle forsynet med superlette stangøjer i rustfri stål, og håndtaget er fremstillet i let og komfortabel kork, der er forstærket med rubber-cork på udsatte steder.
Berkley Phazer Pro III-serien er en bred serie der tæller hele 18 forskellige varianter og med længder fra 6 til 10,6 fod til fiskeri med både multi- og spinnehjul, er det en rigtig allround serie, der kan anvendes til det meste af det hjemlige spinnefiskeri i å, sø og på kysten.
Berkley Phazer Pro III kommer desuden både i 2-, 4- og 5-delte modeller for lette transport.
Specifikationer:
• Klinge i stærk 24T-kulfiber, der sikrer lav vægt og god føling med agn og fisk
• Superlette stangøjer i rustfri stål
• Stærk og pålidelig DPS-hjulholder, der sikrer et godt hjulfæste
• Håndtag af let og lækker kork, der giver et komfortabelt greb under fiskeri
• Fås i længder fra 6 til 10,6 fod
• Kan fås som 2-, 4- og 5-delte modeller
Vejl. priser fra 599,-