De er her allerede det er helt sikkert. De store grønne, blåviolette børsterorme vælter op ad hullerne langs de danske kyster og fjorde. Selv hård kulde er ingen hindring for Deres fremmarch og havørrederne ved det!

Hardy Pro fisker Morten Jensen, fortæller at i den kommende tid vil en ormeimitation, langt de fleste steder, være et godt bud når fluevalget skal træffes. Det er svært for havørreden at stå for en stor langsom og lettilgængelig snack, så en fluetype der har disse egenskaber, går sjældent uset fordi næsen på en havørred. Børsteormsimitationer er ofte rigtig populære og særligt de store tandemimitationer bundet på f.eks. shanks, rør eller twistet, har vundet en plads i hjertet hos mange. Mindre og mere simple typer kan bestemt også gøre det. En wollybugger i samme farveskala eller den klassiske evergreen Omøbørsten og varianter heraf, har rigtig mange havørreder på samvittigheden. Desuden oplever Morten gode fordele ved en denne fluetype, som ofte er nemmere at kaste med og fremstår mere transparent i vandet.

Fisk gerne dine imitationer med lange indtag, gode pauser og uden for høj hastighed, og så vær forberedt i trækkene efter pauserne. Fiskene suger gerne fluen til sig i pausen.

I videoen herunder ser du et bud på en Omøbørste variant. Knæk og bræk i det kommende forår!.




Er man ikke fluefisker bør man dog ikke fortvivle! Spinnefiskeren har rig mulighed for at være effektiv i den spændende periode hvor børsteormene sværmer!
I Berkley programmet findes GULP børsteorme der er den perfekte kopi af en børsteorm. Fisk dem efter et bombardaflåd og hold godt fast i stangen!




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *