I foråret fik Jonas Kærlin for første gang Zenon stang og hjul i hånden.
Ved første øjekast syntes Jonas det så særdeles spændende ud og da han samtidig længe havde ønsket sig noget helt let grej var det kærkomment.
Mange UL stænger er i Jonas øjne for bløde, og kan skabe nervøsitet både i modhugget og når der fightes fisk.
Jonas har nu virkelig fået gennemtestet den mindste af stængerne fra ABU Garcia Zenon serien og udsat den for en masse strabadser. Den er 6,9 fod, med en kastevægt på 3 – 14 g og parret med det lille Zenon str. 1000 hjul og en 0,12 fireline er det et fornemt og meget let UL sæt.
Selve sættet vejer næsten ingenting og er utroligt nemt og lækkert at håndtere. Stangen har en meget
følsom spids, der sammen med den stærke fletline gør, at man kan mærke selv de letteste hug og puf fra
fisk.
Det der virkelig overraskede Jonas var stangens gode rygrad. Selv med så let grej, har fights med rigtig stærke fisk forløbet glidende uden at nerverne sad udenpå tøjet.
Det lille Zenon str. 1000 hjul har også gjort det rigtig godt. Det vejer blot 143g og har et bremsetryk på lidt over 5 kg. Et meget let, stærkt og lækkert hjul og der er generelt virkelig kræset for detaljerne i Zenon serien!
I perioden hvor Jonas har fisket med stangen er det blevet til 8 forskellige arter af rovfisk fanget på spinner og jigs, herunder to laks fanget i efteråret som sættet naturligvis klarede til UG!
Bækørred, Sø ørred, Regnbueørred, Stalling, Laks, Rimte, Aborre og Gedde er de 8 arter der har måtte overgive sig til Zenon.

Hvis du står og mangler en UL stang til efterårets fiskeri, så vil Jonas klart anbefale det lette grej fra Zenon. Jonas har gjort alt hvad der står i hans magt for, at teste det igennem og han er blevet utrolig glad for Zenon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *