Hvis du elsker kystfiskeri efter havørreder, så kan du godt glæde dig til tredje sæson af Seatrout Smash, som snart ruller over skærmen. I år er der hele seks teams med i kampen og naturligvis er Team Sölv med.

Seatrout Smash er en YouTube-serie, som bliver redigeret og udgivet af Justfishing.dk. Serien følger seks teams, mens de fisker langs de danske kyster – 10 timer om dagen, tre dage i streg. Efter hver fiskedag uddeles der point, i forhold til længden på de fire længste havørreder, for hvert team. Der er med andre ord spænding i luften helt frem til sidste kast.

Lækkert sølvtøj fra sidste års sæson af Seatrout Smash

Jonas og Henrik repræsenterer nok en gang Team Sölv. Sidste år var de to herrer lige i hælene på de store fisk og selvom den største stak af, så kom der alligevel flotte og blanke fisk i nettet. Både Henrik og Jonas brugte inden optagelserne mange timer på kysten i foråret, for at finde fiskene og holde sig ajour med de bedste agnvalg. Blot fem dage før optagelserne, rendte Henrik bl.a. ind i en drømmefisk, som du kan læse mere om her

Team Sölv – Joans Kærlin og Henrik Larsen

Hvordan mon det så går Team Sölv og de andre fem teams i år? Det kan du følge med i hver tirsdag fra d. 27. september. Du kan dog allerede nu se en teaser for, hvad der er i vente.

2 thoughts on “Seatrout Smash – sæson 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *