Middagssolen stod højt på himmelen og fiskestangen stod igen og kaldte på Irena Mathiasen. Irena er kendt for ikke at give så let op, så selvom hun ikke har haft held med at finde Silkeborgs søørreder på de sidste par ture denne sæson, holdt det hende ikke tilbage fra at prøve lykken endnu engang.

Irena fortæller, at efter at have fisket et godt langt stræk af, var tiden egentlig kommet til at sætte snuden hjemover, men at der var et sidste es i ærmet. ”Jeg har en del gange efterhånden haft held med mine backup planer under mit streetfiskeri, altså det her med at skifte taktik undervejs. Man fristes måske til at kalde mig stædig, utrættelig eller meget  tålmodig. Sandheden er nok bare at jeg bare hader en nul-tur fortæller Irena ”

Hun klippede derfor blinket af og ledte grejæsken igennem. Hurtigt faldt valget faldt på en 8 cm. Berkley Sick Flanker jig i farven Brown Bleak. En agn Irena blev rigtig glad for sidste år da den stod bag en del af hendes fangster af store aborre, som du kan læse om i en anden artikel her på Nap & Nyt.

”Der gik ikke længe før agnen viste sit værd, da jeg krogede en lille gedde. Godt tilfreds med at have brudt nulturen med en fangst, overvejede jeg kort at gå hjem over. Men jeg har åbenbart mange modstridte tanker, for før jeg fik set mig om havde jeg fundet grejboksens største jig frem, en Abu Garcia Svartzonker McPrey på 12 cm i farven ’Motoroil Perch’, bundet den på og stod nu og fiskede igen. Bare et sidste kast”

Efter et par sidste kast, krogede Irena noget tungt. Hun kunne fra starten mærke at det var en rigtig god fisk. Fisken gik jævnt og dybt ude i strømmen og det lette setup blev presset godt. Jeg blev nødt til at håndlande den store fisk, og netop som Irena troede hun havde chancen stak den af igen, ind under broen!
Med hjertet helt oppe i halsen holdte hun hovedet koldt og fik igen styr på den store fisk. Den susede ud af i et langt udløb og da den igen kom tæt på, lykkes det at få den i et gællegreb!

”Med fisken i hånden i vandet, lykkes det mig at få kontakt til en mand og en kvinde, ikke langt der fra. De var så søde at komme hen og hjælpe med at få taget et par billeder af den imponerede fisk. Jeg vidste godt den var stor, men det gik alligevel først rigtigt op for mig, da jeg løftede den ud af vandet. Fisken blev ikke vejet, og mit målebånd på en meter var ikke langt nok. Men alt det er også lige meget, for det er ikke hverdags kost at jeg kroger SÅ flot en gedde. Hvilken fantastisk fisk lige inden fredningen” slutter Irena sin beretning.

Irena fiskede med den lette Abu Garcia Ike Signature spin 6’8” 2-15 gram og et Revo IKE hjul str. 20 med en 0.10 fireline på spolen.

ABU Svartzonker McPrey i farven “Motoroil Perch”

HUSK at der fra og med 2022 er nye fredningstider på gedderne, fra 15. marts til 1.maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *